Mange unge har svært ved at finde ud af hvad de skal når de er færdig med skolen. Skal de være læge, arkitekt, sygeplejerske eller noget helt andet. De står over for en stor beslutning som skal forme resten af deres liv og det er derfor en god idé med råd og vejledning undervejs.
Er du færdig med din gymnasiale uddannelse næste sommer? Måske mangler du inspiration og viden omkring hvad du kan arbejde med når du er helt færdig med din uddannelse. Læs med her og bliv guidet til, hvordan du kan finde inspiration til, hvad du skal lave når du er færdig med din gymnasiale uddannelse.
Skoleopgaver
Gennem de 3 år på gymnasiet har man mange skoleopgaver. I opgaverne bliver man præsenteret for emner og arbejdsområder, som man vil kunne tage videre med i arbejdslivet. Ofte har man projekter hvor forskellige fag arbejder sammen, og det giver god mening set i forhold til hvordan det er når man kommer ud i arbejdslivet. Som studerende har man ikke et overblik over hvordan det er ude i det rigtige arbejdsliv. Men når man får praksisnære opgaver, giver det et bedre indblik i, hvordan arbejdslivets opgaver kan udforme sig. Ud fra det, kan man få et indblik i hvilke områder man interesserer sig for og det kan være disse fag/ opgaver man skal undersøge nærmere i forhold til hvad man vil arbejde med senere i livet.
Åbent hus-arrangementer
I løbet af 2. og 3. år på gymnasiet eller handelsskolen bliver man inviteret til åbent hus-arrangementer på mange forskellige videregående uddannelser. Det tiltrækker mulige nye studerende til de forskellige uddannelser og det gavner både uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Åbent hus-arrangementer er en god ting for de nye studerende, da de har mulighed for at stille spørgsmål, snakke med studerende, de kan sammenligne deres drømmeuddannelser og finde den uddannelse der passer til dem.
Nogle videregående uddannelser tilbyder også gymnasie- og handelsskoleelever at komme ud på skolen og følge en studerende på en videregående uddannelse. Det giver dem mulighed for at være med på en/ eller flere undervisningsdage hvor de afprøver holdundervisning, forelæsninger og de ser hvilke opgaver de studerende har. Det er en god måde at finde ud af om man er til universitets forelæsninger eller mere til erhvervsakademiernes praktiske klasseundervisning.
Tag et sabbatår og find ud af hvad du vil
Måske er det ekstra svært for dig at finde din drømmeuddannelse. Det kan derfor være godt at få tankerne et helt andet sted hen. Du fjerner fokus og det kan hjælpe dig til at finde ud af hvad du vil, uden at du tænker over det.
En god måde at koble fra på og få fede oplevelser er at rejse. Mange rejsebureauer tilbyder rejser der er planlagt på forhånd. Her kan du vælge en grupperejse og tage afsted med andre unge du ikke kender. Det giver ny energi, fede oplevelser og du glemmer hverdagen derhjemme.
Undervejs på rejsen kan det være, at du finder ud af hvad du vil med dit liv, uden at du aktivt leder efter det. Måske oplever du fattigdom og finder ud af at du vil arbejde for at hjælpe den fattige del af befolkningen. Måske oplever du fede bygninger og finder ud af at du vil være arkitekt eller ingeniør. Din rejse skaber fede oplevelser og kan guide din vej i livet og ud på arbejdsmarkedet.